Mindfulness med smerter


Eve Bengta Lorenzen -

om de to søjler i Mindfulness


Mindfulness som led i

smertebehandling


Mindfulness Retreat

 

Stilhed og mindfulness kan rumme alt. På et mindfulness retreat, i dets kombination af stilhed og mindfulness træning bliver det muligt for os at komme i kontakt med de dybere lag af hvad det vil sige, at være menneske.

 

Det bliver også muligt for os at lære at håndtere livet som det former sig – ofte med en hektisk hverdag.

 

På vore mindfulness retreats, hvad end det er i Italien,  i Danmark eller på Mallorca, har vi derfor sørget for at de ydre rammer befordrer indre stilhed og fordybelse.

 

Et retreat giver en sjælden mulighed for på én gang at være helt med sig selv og samtidigt lade sig støtte af det nærvær, der opstår i en gruppe af mennesker, der er sammen på en meditativ måde. Dettte uanset om der er tale om et Erhvervs Retræte eller et mere åbent fordybende og restituerende retræte.

 

Du skal ikke tage dig af noget som helst. Der er sørget for dig med sund og nærende mad, en god seng, smuk natur, kropsøvelser og meditationer, der blidt guider dig ind i en stadigt dybere kontakt med din indre viden.

At tage på mindfulness retreat kan på en måde føles som at være et lille feriebarn på landet. Man er væk fra de daglige forpligtelser og overbevisninger om hvem man er og opdager livet på ny.

 

Mange bruger retreats som en afklaringsfase eller som muligheden for at viske tavlen ren og starte på en frisk.

 

Andre tager på retreats for at fordybe sig og komme i kontakt med den indre essens igennem at kultivere vor naturlige evne for mindfulness – vor evne til at være bevidst nærværende, helt tilstede i øjeblikket på en ikke-dømmende måde.

 

De fleste tager på retreat for at forbinde sig med livet og blive istand til at bevæge sig i overensstemmelse med livet i stedet for at kæmpe. Dette er ikke bare en romantisk idé, men noget der med tilegnelsen af mindfulness værktøjer bliver en helt realistisk mulighed.

 

I kolonnen til venstre kan du se hvilke mindfulness retreat vi tilbyder. Hvis du ikke har mulighed for at tage afsted på retreat, kan du istedet få mindfulness ind i livet og hverdagen ved at følge et af vore 8 ugers MBSR kurser.